Om mørke skove, dataforbrug og generel en frygtelig opvågning til hverdagen.

Jeg har haft barsel. I 10 vidunderlige måneder, gik jeg hjemme. Først tyk og glad. Og sidenhen tynd og træt og udmattet - men stadig glad. 

Mit lille udyr er således blevet 8 mdr. og er startet i vuggestue. Hun er påfugl. Og jeg er tilbage til salv og snot og våde krammere - altså også på arbejde.

I lørdags efter en fatal 16 timers (med tømmermænd) vagt, skulle jeg hjem. Jeg skulle sove. Jeg var træt. Og doven. Så i stedet for at cykle rundt om Brøndby skoven, cyklede jeg igennem. Kl. 23! Alene! Med en lille blinkende dynamo, som eneste lyskilde. Og alle ved jo at mørke skove er fyldt med farlige mænd, farlige dyr og generelt livstruende fælder. Altså chancen for at dø (eller blive voldtaget) er jo 80%. 

Jeg klarede den dog. Jeg kom helskinnet ud til den trygge og rare ringvej. Pyha. Men jeg så da dyr. Jeg er faktisk ret overbevist om at jeg så en pungrotte. Jeg har aldrig set en pungrotte. Kun på billedet udenfor dens bur i Zoo. Jeg tror det er meget som ræve. At de ikke rigtig findes, før man ser en. Så ser man dem allesteder. Jeg troede også at Ræve var røde. Men de er jo grå? Grå og slet ikke særlig nuttede. For ræve er der i hvert fald i den skov. Jeg har selv set een, i dagslys. 

Nå.. men når jeg nu cykler det halve af vestegnen rundt flere gange om ugen, hører jeg musik. Fra min tlf. Fra play. Og det er åbenbart ret datakrævende. Således har jeg for anden gang i mit liv brugt al min data. Det er åbenbart noget mere krævende at cykle og høre musik, end at sidde på facebook eller læse blogs i sandkassen. Jeg tog konsekvensen og ændrede mit abonnement. 

Babyen skal hentes. Jeg skal videre i verden. 

Så er der sgu lige et billede af et barn og dets far, efter en dag i vuggestue. Bemærk så moderigtig hun er, uden hår og med tøj som ikke matcher i andet end farven. Ejmen, det er sgu da vidunderligt. 

Herre meget en cykelselfie - dog ikke igennem skoven, næh nej. Denne søndag aften var det ad lige landevej med gadelys.