Indkøring af babydyret.

I dag er det en uge siden babydyret havde første rigtige dag i vuggestue for en uge siden. Og i dag skal hun være der hele dagen.
Vi er sådan nogle speltkusser, som ikke har behov for pasning (de fleste dage) udover 8-14.30. Og det benytter vi os af. Til gengæld ses vi overhovedet ikke, og man kan se at babyen er helt forvirret når vi begge to er sammen med hende på een gang. Ofte er det også farmor og farfar, der henter alle de tre søde piger.

I mit hoved spiller dagligt Poul Krebs børnesang Når min mor kommer hjem, så er min far lige gået... 
Så.. Vi ses altså ikke. Men vi klarer den, indtil jeg får et 8-16 job - snart.

Nå. Men første dag var vi der en time, hende og jeg. Og jeg kunne se et barn græde hjerteskærende efter sin far nonstop. Mens vi sad der i sandkassen, flåede hun bodyen af en lille (men stadig større) dreng, tog hans sandlegetøj og grinede højt.
Jeg kunne jeg også på dag to observere den triste pige, hvor jeg afleverede mit babydyr og gik hjem og så serier i sofaen, og så hentede hende efter hun havde sovet. Inden jeg gik hjem for at se serier, havde babydyret ødelagt en bog og taget det triste barns sut og råbt "BABABABABABA" ind i hovedet på hende.
De efterfølgende dage har jeg blot afleveret og  hentet, men jeg kan forestille mig at babydyret stadig fører sig frem på den lidt voldsomme måde.

Hvis blot hendes fine proptrækkerkrøller ville vokse frem, så hun kunne køre den hjem på charmen, men nej. Hun er skaldet.
Jeg har ikke haft problemer med at aflevere hende. Jeg har vidst at både hun og jeg var klar til næste kapitel. Dertil var jeg jo startet på arbejde, så det er et bedre alternativ end at blive alene hjemme.

I dag var ingen undtagelse. Hun har været glad, tæsket de andre, ædt sand og sovet lur. Hun var glad for at se sin mor og sin ældste søster, men det er hun altid.