Fridage

Hvor er fridage uden planer vidunderlige.

Babydyret har været forkølet, eller er forkølet. Men hun er i vuggestue, med besked om, at bliver det synd for hende, må de ringe.

Vi kører lidt med een fridag dag om ugen - max, og hun var hjemme igår. Men jeg har fri igen i dag (og i morgen). I dag handlede jeg lige efter aflevering, på ladcykel... Holy moly, sådan en fætter redder familier uden bil. Men med mange børn.

Og siden har jeg drukket hjemmepresset juice, spist paranødder og læst roman, mens tordenvejret raser over mig.

Jeg er igang med 'Forbandede yngel' af Anne-Cathrine Riebnitzky, og den er bare så fin. Jeg føler med alle fire søskende, jeg føler med moderen som slår for meget, væmmes med den voldelig griseavler, og kan se de smukt beskrevne landskaber og barske krigsscener for mig. - Jeg vil umiddelbart give 1000 stjerner til den.

Og nu vil jeg spise hummus og jordbær.

Rødbeder

Nogle gange kan er mit job virkelig hårdt. Jeg flyver gennem luften, får ikke frokost, får ikke tisset og når ikke halvdelen af det jeg skal. - Heller ikke at vise billeder af mit babydyr til ligeglade kolleger.

Andre dage, i dag, har man tid nok,der er tid til at nå alle hængepartier, man kan vise babyen frem og spise frokost to gange. Nogle gange, i dag, har huset, åbenbart, lige købt en slow juicer ...  Som man så kan bruge 3 timer på at lege med.

Så altså. Jeg har drukket en liter rødbede og tisser nok rødt i morgen. Men for pokker jeg føler mig sund.

Lort?

Kender I de dage... De dage som bare, som bare er unfair!

Jeg skulle med to meget lækre veninder og deres meget lækre yngler til kravle gudstjeneste. Jeg havde haft 2/3 børn i bad, og vi var i skide god tid. Vi tager bare til den forkerte kirke. :-O Og så står man deer, med en baby, som vælger at lave dagens 3. (kæmpe) lort. Helt op i nakken.

Som man skifter, med et stor-hylende barn og lorte indsmurt barnevogn til følge. Mens ens meget lækre veninde, får overbevist overskuds mand om at hente mig og tre piger - og køre os til den rette kirke.
Vi ankommer. Den ene af os, skriger sig hæs. De to næste tager det meget roligt. Den sidste af os har mistet al vilje og tro til menneskeheden.

Vi samlesynger, hygger og blæser bobler. Efterfølgende er der brunch, med en masse gamle damer som passer vores børn og serverer kaffe for os. Der blev dagen okay igen.

Mellem dét øjeblik med kaffe og gamle damer som passede mine børn har Ofelia skidt igen (denne gang kun i bleen, men uden vådservietter er lort bare lort), pisset igennem, min ellers søde mormor gået helt vred på mig, fordi hun mente vi havde en aftale idag (og jeg veed hun sagde at "Nej, vi skal til fødselsdag og har slet ikke tid til jer i weekenden), været til børne festival, hvor pigerne alliegevel ikke nåede at blive malet i ansigtet, fordi føromtalte mormor ville komme med fisk og jordbær og gaver og en cykel, nogen (på 5 år) har kommet til at smadret min tlf. og generelt har verden været lidt en prøvelse.

Så nu har jeg bestilt for 188 kr's aftensmad til mig og tre børn. Jeg overvejede at smide dem alle i cyklen og drøne på mac. d. Men.... hvor gammel skal børn egentlig være før de må få happy meals? Jeg besluttede i hvert fald at det nok var bedre at beholde underskuddet hjemme.

At spise på toilettet....

Vi kan vist godt blive enige om at det er no go at spise på toilettet. MEN, hvad med at fylde munden udenfor og så tygge færdigt indenfor? Er det ikke bare multitasking?

Trampolin og lykke og glade børn og kage

Yndlings dag.

Trampolinsæsonen er overstået, og det betyder i praksis at jeg har fri de næste syv onsdage, altså pånær job.

Jeg elsker at være træner. Jeg elsker glade børn. Jeg elsker sporten. Jeg elsker glade stoler børn som lærer noget nyt. Jeg elsker de lækre fædre og de lækre halvnøgne gymnaster i hallen ved sidenaf. Men i dag har vi holdt afslutning. Jeg har fået fire stykker kage, tre fløde boller og ca 26 kram. - Og tisset i bukserne.

Hvad sker der for en slap bækkenbund jeg har fået af at føde babydyret?

Jeg skal starte babytramp/mor barn hop til efteråret. Hvad siger mødre til slap bækkenbund, fælles tisning og hygge hver anden søndag? Kommenter gerne.

Indkøring af babydyret.

I dag er det en uge siden babydyret havde første rigtige dag i vuggestue for en uge siden. Og i dag skal hun være der hele dagen.
Vi er sådan nogle speltkusser, som ikke har behov for pasning (de fleste dage) udover 8-14.30. Og det benytter vi os af. Til gengæld ses vi overhovedet ikke, og man kan se at babyen er helt forvirret når vi begge to er sammen med hende på een gang. Ofte er det også farmor og farfar, der henter alle de tre søde piger.

I mit hoved spiller dagligt Poul Krebs børnesang Når min mor kommer hjem, så er min far lige gået... 
Så.. Vi ses altså ikke. Men vi klarer den, indtil jeg får et 8-16 job - snart.

Nå. Men første dag var vi der en time, hende og jeg. Og jeg kunne se et barn græde hjerteskærende efter sin far nonstop. Mens vi sad der i sandkassen, flåede hun bodyen af en lille (men stadig større) dreng, tog hans sandlegetøj og grinede højt.
Jeg kunne jeg også på dag to observere den triste pige, hvor jeg afleverede mit babydyr og gik hjem og så serier i sofaen, og så hentede hende efter hun havde sovet. Inden jeg gik hjem for at se serier, havde babydyret ødelagt en bog og taget det triste barns sut og råbt "BABABABABABA" ind i hovedet på hende.
De efterfølgende dage har jeg blot afleveret og  hentet, men jeg kan forestille mig at babydyret stadig fører sig frem på den lidt voldsomme måde.

Hvis blot hendes fine proptrækkerkrøller ville vokse frem, så hun kunne køre den hjem på charmen, men nej. Hun er skaldet.
Jeg har ikke haft problemer med at aflevere hende. Jeg har vidst at både hun og jeg var klar til næste kapitel. Dertil var jeg jo startet på arbejde, så det er et bedre alternativ end at blive alene hjemme.

I dag var ingen undtagelse. Hun har været glad, tæsket de andre, ædt sand og sovet lur. Hun var glad for at se sin mor og sin ældste søster, men det er hun altid.

Når jeg får børn vil jeg......

Lige nu er der på www.lortemor.dk et indlæg om hvordan folk altid ved bedre når de ikke har børn.

Jeg er sgu også selv blevet klogere. Jeg hader klassede (det eer et ord, et bornholmsk et. Det betyder 'beskidt med mad') børn. Børn skal i min optik spise pænt. Og mades til de kan finde ud af det. Ofelia fik lov at spise 'selv' da hun var fire måneder. Jeg vælger ikke at tage ret mange kampe. ;-)

Men derudover så har jeg faktisk tit mit afkom med mig. Nej. Det er ikke let. Hun trives bedst derhjemme.
Hun synes ikke det er fedt at være til trampolin, som overskrider hendes sengetider, hun nyder ikke grillhygge hos andre mennesker. Og jeg mindes med gru nytårsaften. Men jeg forsøger igen og igen, for jeg trives ikke med at sidde hjemme og bare være - og jeg tror Ofelia bliver et barn i trivsel, hvis hendes forældre er i trivsel.
Således 'hoppede' hun trampolin da hun var knap 3 måneder og selv kunne holde sit hovede. Således spiste jeg forret med en ked baby iført orange tyl og barnets far hovedret med en sovende baby på armen nytårsaften. Vi har med, det var ikke den fest det plejede at være, og jeg drak kun en enkelt går champagne direkte fra flasken, inden jeg gik i seng kort efter midnat. Men vi var med.

Jeg er klart mindre ude og bumle end jeg plejede, for jeg er sgu træt og tit vil jeg hellere være hjemme og gå i seng kl 21, dyrke lidt kedelig sex og sove indtil babyen skal ammes. Men de dage, hvor jeg (eller vi) prioritere anderledes er det fantastisk. Hvidvin og store bøffer, brætspil, samtaler om rigtige ting. Det er det som stadig er mig. Jeg er ikke bare mor. Jeg er først og fremmest Betina.

Om mørke skove, dataforbrug og generel en frygtelig opvågning til hverdagen.

Jeg har haft barsel. I 10 vidunderlige måneder, gik jeg hjemme. Først tyk og glad. Og sidenhen tynd og træt og udmattet - men stadig glad. 

Mit lille udyr er således blevet 8 mdr. og er startet i vuggestue. Hun er påfugl. Og jeg er tilbage til salv og snot og våde krammere - altså også på arbejde.

I lørdags efter en fatal 16 timers (med tømmermænd) vagt, skulle jeg hjem. Jeg skulle sove. Jeg var træt. Og doven. Så i stedet for at cykle rundt om Brøndby skoven, cyklede jeg igennem. Kl. 23! Alene! Med en lille blinkende dynamo, som eneste lyskilde. Og alle ved jo at mørke skove er fyldt med farlige mænd, farlige dyr og generelt livstruende fælder. Altså chancen for at dø (eller blive voldtaget) er jo 80%. 

Jeg klarede den dog. Jeg kom helskinnet ud til den trygge og rare ringvej. Pyha. Men jeg så da dyr. Jeg er faktisk ret overbevist om at jeg så en pungrotte. Jeg har aldrig set en pungrotte. Kun på billedet udenfor dens bur i Zoo. Jeg tror det er meget som ræve. At de ikke rigtig findes, før man ser en. Så ser man dem allesteder. Jeg troede også at Ræve var røde. Men de er jo grå? Grå og slet ikke særlig nuttede. For ræve er der i hvert fald i den skov. Jeg har selv set een, i dagslys. 

Nå.. men når jeg nu cykler det halve af vestegnen rundt flere gange om ugen, hører jeg musik. Fra min tlf. Fra play. Og det er åbenbart ret datakrævende. Således har jeg for anden gang i mit liv brugt al min data. Det er åbenbart noget mere krævende at cykle og høre musik, end at sidde på facebook eller læse blogs i sandkassen. Jeg tog konsekvensen og ændrede mit abonnement. 

Babyen skal hentes. Jeg skal videre i verden. 

Så er der sgu lige et billede af et barn og dets far, efter en dag i vuggestue. Bemærk så moderigtig hun er, uden hår og med tøj som ikke matcher i andet end farven. Ejmen, det er sgu da vidunderligt. 

Herre meget en cykelselfie - dog ikke igennem skoven, næh nej. Denne søndag aften var det ad lige landevej med gadelys. 

Nåmen så var man heller ikke mere voksen.

Jeg troede jeg var vokset fra at møde på arbejde bagfuld. Men det var jeg ikke. 

En 16 timers vagt fungerer udmærket på 3 timers søvn og tømmermænd. 

Hej 

Dette er ikke min første blog. Den første var sjov. Jeg var ung, jeg boede i en lille lejlighed (når denne ikke var brændt), jeg havde kærester, var fuld, kom galt afsted. Jeg var glad. Men jeg glemte koden...længe før jeg stoppede med at være fuld og komme galt afsted faktisk. 

Det er heller ikke min anden blog. Min anden blog var ikke sjov. Jeg var ulykkelig. Det var som om at verden ikke rigtig artede sig. Ikke i forhold til mit ve og vel i hvert fald. Jeg var i fertilitetsbehandling, som gik virkelig dårligt. Jeg overvejede at råbe pik og skride fra min mand og hans børn. Jeg overvejede at give op.

Det gjorde jeg ikke. Jeg blev gravid. Med et foster som faktisk blev hængende længe nok, til at det faktisk blev et barn. Et kæmpe barn. Et dejligt barn. 

Så nu prøver jeg igen. Jeg starter endnu en blog. Nu som voksen ung kvinde, som ikke brænder sin lejlighed, men som heller ikke råber pik og skrider. Ikke sådan for alvor i hvert fald. 

True facts: Vi har sandsynligt meget solcreme. Og bruger meget lidt. Vi laver både nespresso kaffe, stempelkaffe og filterkaffe - hver dag. Jeg kan ikke lide mit job. Babydyret står som oftest op 5.15 (også på fridage). Jeg har drukket hvidvin mindst een gang om ugen under min barsel.